Barcelona er de senere år blevet en af danskernes absolut favorit rejsedestinationer. Og med god grund. Udover at storbyen byder på fascinerende og ikonisk arkitektur, mildt vejr og sydlandsk stemning, fantastisk mad, nærliggende strande, fremragende shoppingmuligheder, byder den også på en stribe gode museer med vigtige navne som Picasso (Museu Picasso), Miró (Fundació Joan Miró) og Dalí (Dalí Teatre-Museu). Faktisk fylder kunsten utrolig meget i Barcelona, både i gadebilledet og på de mange museer og kunstgallerier.
Museer i Barcelona
Must-see museer
Must-see museerne er naturligvis de berømte museer, som har værker fra lokale helte som Picasso, Miró og Dalí.
Museu Picasso
Museu Picasso huser mere end 3.000 værker af kunstneren Pablo Picasso – en 1900-tallets mest indflydelsesrige kunstnere. Pågældende museum giver dig mulighed for at følge den helt unge kunstners udvikling fra han flyttede til Barcelona med sin familie i 1895 til han forlod byen og flyttede til Paris i 1904.
Fundació Joan Miró
Fundació Joan Miró har den største samling af værker fra kunstneren Miró, som betragtes for at være en frontfigurerne for surrealismen. Mirós værker karakteriseres ved en umiskendelig surrealistisk stil, bestående af tykke former og stærke farver og hans unikke ‘legesyge’ stil, som kan få tankerne til at vandre.
Dalí Theatre-Museum
Dalís gamle hjem er i dag blevet lavet om til et museum som huser nogle af kunstnerens mest interessante værker. Dalís værker er kendetegnet ved at være surrealistiske, hvilket betyder at elementerne i hans værker flyder sammen eller væk fra hinanden på de mest mærkværdige måder.
Skæve og utraditionelle museer
Vil du gerne opleve noget andet end de traditionelle museer så er der også nogle andre alternativer. Der er tale om nogle lidt skæve og atypiske museer. Hvis du er interesseret i fodbold, bør du få en rundvisning i Camp Nou – hjemmebanen for FC Barcelona – og se FC Barcelona museet. Du kan også besøge chokolademuseet, hvor arkitektoniske vartegn som La Sagrada Familia, Camp Nou og meget andet er udformet i imponerende chokoladeskulpturer. Eller besøg parfumemuseet, og oplev et duft-orgie uden lige. Museet har en fantastisk samling af parfumeflasker fra forskellige duftkulturer som Indien, Nordafrika og Europa. Derudover er der et Marihuana museum, hvor du kan lære om hamp som plante, nydelsesmiddel, lægemiddel og som råstof i industrien. Man lære at planten kan bruges til meget mere, end hvad man umiddelbart går og tror.
Videnskabelige museer
Find din indre kemiker frem, og besøg det videnskabelige museum, CosmoCaixa, i Barcelona. Dette er et interaktivt museum, hvor du flittigt kan deltage i forskellige videnskabelige aktiviteter. Derudover har museet midlertidige og permanente udstillinger samt afholdes der forskellige event. CosmoCaixa har endvidere også udstillinger og aktiviteter som er mere børnevenlige.