Shopping i El Raval er en alternativ og underholdende oplevelse på din ferie i Barcelona. Står du og mangler en lyserød nederdel med dødningehoveder, sorte støvler med pigge, en ægte Adidas jakke fra 1970´erne eller en Elvis skjorte i Hawaii-stil, så kan du finde det hele i El Raval, der er kendt for sine mange retro-butikker.
I smøgen Carrer Riera Baixa ligger en helt stribe retro-butikker som fx Holala Ibiza, der er ren 1960'er nostalgi, eller Zero, som gør sig i uhyggelig gotisk mode med alt fra Dracula og hans kvinders klædeskab. Flere spøjse gotiske butikker inspireret af Camden Market i London finder du i Carrer Tallers i El Raval, der også har et pænt udvalg af pladebutikker, for dig, der stadig sværger til gammeldags vinyl.
Tags: El Raval Shopping
Skriv en kommentar