Et spændende sted til en frokost, en middag eller blot til et glas øl eller vin i Barcelona er Els Quatre Gats, det catalanske betegnelse for ”de fire katte”.
Els Quatre Gats blev indrettet i stueetagen af Casa Marti, der blev opført i 1896 under ledelse af en af tidens store arkitekter, Puig i Cadafalch. Udefra ligner bygningen en middelalderborg hvis facade er i gotisk stil og udsmykket med modernisternes karakteristiske ornamentik.
Caféen slog dørene op i 1897 og skulle være Barcelonas svar på den berømte café og cabaret, Le Chat Noir i Paris. Her i Frankrigs hovedstad havde ophavsmændene tilbragt nogen tid og ladet sig inspirere af livet i de kunstneriske cirkler.
Intentionerne lykkedes og Els Quatre Gats blev mødested for modernisterne, en lang række kunstnere og de intellektuelle omkring forrige århundredeskifte. Her kom blandt andre en ung Pablo Picasso og det var her, han i 1899 holdt sin første udstilling. Han malede det billede, der benyttes til forside på menukortet. Oprindelig var væggene udsmykket med kunstnernes originale værker – de er dog senere blevet skiftet ud med reproduktioner.
Her er en speciel stemning og charmerende atmosfære som den, der herskede på stedet for mere end 100 år siden.
Addresse:
Els Quatre Gats
Montsió, 3
Els Quatre Gats
Tags: Eixample Spisesteder
Skriv en kommentar