Skip to content

Barcelona.dk

din rejseguide

  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info

Neyras – elegant madoplevelse i Barri Gòtic

Forside » Guides » Spisesteder i Barcelona » Neyras – elegant madoplevelse i Barri Gòtic

Neyras består af en vinbutik, en tapasbar og en restaurant med pianobar. I vinbutikken får du god vejledning af Nuria, som guider dig rundt mellem de mange spanske vine, cavaer og lækre olivenolier.

Besøg også restauranten

I lokalerne ved siden af bugner det med tapas og summer med liv fra de mange lokale og turister. Den store kulinariske oplevelse får du dog i selve restauranten, som er stilfuldt indrettet med rå vægge, fritlagte bjælker og elegant møblement.

Stemningen understøttes hver torsdag til søndag af en pianist som danner baggrund, mens du indtager den sublime mad. Neyras er medlem af Group Gastronomic Barcelona og konceptet er “al natural”, hvor smagen fra gode råvarer er i centrum. Restauranten er kendt for fisk og skaldyr, men serverer også gode kødretter.

Tjenerne står klar til at informere

Tjenerne forklarer gerne, hvorfor netop denne udsøgte asparges eller fine, lufttørrede skinke er landet på din tallerken. Intet er tilfældigt på Neyras Retaurant og tjenerne ved, hvad de snakker om.

Neyras Restaurant ligger en kort gåtur fra Place de Catalunya og Ramblaen. Du finder Neyras Restaurant på Vía Laietana 41, som deler bydelene Barri Gòtic og La Ribera.

Bagefter kan du fortsætte med at bevæge dig rundt i La Riberas stemningsfulde gader. Føler du dig efterhånden lidt tørstig? Så se oversigten over vores favoritsteder i Barcelonas kulørte natteliv.

Område: La Ribera Oplevelser: Spisesteder
Powered by GetYourGuide

Kontakt os

Har du spørgsmål til rejseguiden, annoncering eller samarbejde?

✉ kontakt@barcelona.dk

Booking

  • Til-/fra lufthavnen i Barcelona
  • Pakkerejse
  • Flybilletter
  • Hoteller
  • Billeje

Nyttige links

  • Efterårsferie i Barcelona
  • Afbudsrejser til Barcelona
  • Feriebolig i Barcelona
  • Forlænget weekend i Barcelona
  • Strande i Barcelona
Copyright - Adlab ApS - Alle rettigheder forbeholdes. Dansk rejseguide med inspiration, praktisk information og anbefalinger.