I en smal sidegade i Barri Gótic ligger Pla Restaurant med lækre retter. Udefra ser stedet meget anonymt ud, men indenfor gemmer der sig en særdeles velsmagende restaurant med både ala carte og sammensatte menuer.
En 4 retters Tasting Menu koster omkring 250 kr, og du får meget kvalitet og smagsoplevelse for pengene. Modsat mange af de traditionsrige tapas restauranter i Barcelona, så er Pla Restaurant præget af et moderne fusionskøkken, som skaber ny madkunst og pleaser dine smagsløg.
Pla Restaurant er omhyggeligt og cool indrettet med ægte kunst på væggene - stemningen er rar, betjeningen er afslappet men topprofessionel og her på Pla Restaurant tilbringer man gerne en hel aften.
Restauranten fordeler sig på to åbne etager og bliver gerne fyldt i weekenden, så det anbefales at bestille bord i forvejen. Pla Restaurant ligger på Calle Bellafila 5, tæt på Place Sant og i gåafstand fra Ramblaen.
Tags: Barri Gòtic Spisesteder
Skriv en kommentar