Besøg cava producenterne vest for Barcelona på din ferie. Den boblende drik, cava, der gør én i godt humør, fødtes og stortrives stadig her i Sant Sadurní d´Anoia vest for Barcelona. Her lod José Raventós i 1872 proppen springe på den første cava flaske i Spanien. Samme José Raventós var arving til vindynastiet Codorniu, der sammen med Freixenet er områdets største, men langt fra eneste cava producent. Sant Sadurní d´Anoia har over 80 registrerede cava fabrikanter og de fleste tilbyder dig et besøg på din ferie i Spanien, hvis du ringer i forvejen. Bed om en liste på turistkontoret.
En af de mest besøgte er netop Codorniu, der holder til på en smuk hundrede år gammel ejendom designet af art nouveau arkitekten Puig i Cadafalch. På dit besøge her kan du tage togturen rundt i de over 25 km lange tunneler, hvor cavaen lagrer - turen ender med lykkelige smagsprøver og besøg i butikken med de mange lækre fristelser. En eksotisk souvenir fra din ferie i Barcelona.
Tags: Udflugter, Arkitektur
Skriv en kommentar