Musikpaladset i La Ribera, Palau de la Música Catalana, er et overflødighedshorn af dekorative art nouveau detaljer i form af glasmosaiker og karamiksøjler. Samtidig er koncertsalen indhyllet i en skov af skulpturer med musikalske væsner, der nærmest springer ud fra væggene. Palau de la Música Catalana er et pragtværk indenfor den catalanske modernisme, som du kan opleve i bydelen La Ribera på din ferie i Barcelona. Paladset er opført mellem 1905 og 1908 efter tegninger af Domènech y Montaner og senere udvidet i 2004 med en moderne fløj af stjernearkitekten Oscar Tusquets.
Tags: La Ribera Arkitektur
Skriv en kommentar