Neyras Restaurant – elegant madoplevelse i Barri Gòtic

Neyras Restaurant

Neyras består af en vinbutik, en tapasbar og en restaurant med pianobar. I vinbutikken får du god vejledning af Nuria, som guider dig rundt mellem de mange spanske vine, cavaer og lækre olivenolier.

I lokalerne ved siden af bugner det med tapas og summer med liv fra de mange lokale og turister. Den store kulinariske oplevelse får du dog i selve restauranten, som er stilfuldt indrettet med rå vægge, fritlagte bjælker og elegant møblement.

Stemningen understøttes hver torsdag til søndag af en pianist som danner baggrund, mens du indtager den sublime mad. Neyras er medlem af Group Gastronomic Barcelona og konceptet er "al natural", hvor smagen fra gode råvarer er i centrum. Restauranten er kendt for fisk og skaldyr, men serverer også gode kødretter. Tjenerne forklare gerne, hvorfor netop denne udsøgte asparges eller fine, lufttørrede skinke er landet på din tallerken. Intet er tilfældigt på Neyras Retaurant og tjenerne ved, hvad de snakker om.

Neyras Restaurant ligger en kort gåtur fra Place de Catalunya og Ramblaen. Du finder Neyras Restarurant på Vía Laietana 41, som deler bydelene Barri Gòtic og La Ribera.

Tags: La Ribera, Barri Gòtic Spisesteder

Skriv en kommentar

Vises ikke offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img> <br> <p> <table> <th> <tr> <td>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Hjælp til formatering

Abonnér på feed Bookmark and Share